TAUS’ RETNINGSLINJER

I samarbejde med CNGL (Centre for Next Generation Localisation)



Mål og omfang

Hensigten med disse retningslinjer er at give kunder og tjenesteudbydere klare forventninger, og de kan bruges som grundlag for instruktioner til medarbejdere, der udfører efterredigering.

De enkelte virksomheders retningslinjer for efterredigering varierer sandsynligvis afhængig af en række parametre. Det er ikke praktisk muligt at udarbejde et sæt retningslinjer, der dækker alle tænkelige situationer. Vi regner med, at organisationer vil anvende disse grundlæggende retningslinjer og skræddersy dem, så de passer til deres specifikke formål. Overordnet tager retningslinjerne udgangspunkt i tosproget efterredigering (ikke ensproget), som bedst udføres af en uddannet oversætter, men som i nogle tilfælde kan udføres af tosprogede domæneeksperter eller frivillige. Retningslinjerne er ikke system- eller sprogspecifikke.

 

Anbefalinger

Vi anbefaler følgende for at reducere det krævede omfang efterredigering (uafhængigt af sprogkombination, sprogretning, systemtype eller domæne):

  • Konfigurer systemet korrekt, dvs. sørg for, at ordbogs- og sprogkodning fastlægges på et højt niveau, hvis der er tale om RBMT-systemer, eller at der udføres træning med rene domænespecifikke data i høj kvalitet, hvis der er tale om datadrevne systemer eller hybridsystemer.
  • Sørg for, at kildeteksten er velskrevet (dvs. korrekt stavning, tegnsætning, utvetydig) og, hvis det er muligt, konfigureret til oversættelse via MT (dvs. ved at benytte specifikke oprettelsesregler, der passer til det forhåndenværende MT-system).
  • Integrer terminologistyring på tværs af kildetekstoprettelsen samt MT- og TM-systemer (oversættelseshukommelse).
  • Undervis medarbejderne i efterredigering i forvejen.
  • Undersøg kvaliteten af det rå MT-output, før der aftales omfang og pris, og sørg for at have rimelige forventninger.
  • Aftal en definition for den endelige kvalitet af de oplysninger, der skal efterredigeres, baseret på brugertype og acceptniveauer.
  • Betal folk med MT-erfaring for at give struktureret feedback om hyppige MT-fejl (og giv dem om nødvendigt vejledning i, hvordan de gør det), så systemet kan forbedres med tiden.

Retningslinjer for efterredigering

Under formodning om at ovenstående anbefalinger er fulgt, anbefaler vi nogle grundlæggende retningslinjer for efterredigering. Tilgangen til efterredigering bestemmes af to hovedkriterier:

1. Kvaliteten af det rå MT-output.

2. Den forventede kvalitet af indholdets slutresultat.

Hvis der ønskes en kvalitet på højde med ”human oversættelse og revision i høj kvalitet” (dvs. en kvalitet, der er egnet til udgivelse”), anbefales normalt fuld efterredigering. Er kvalitet af en lavere standard tilstrækkeligt, ofte kaldet ”godt nok” eller ”egnet til formålet”, anbefales normalt let efterredigering. Ved let efterredigering af et meget ringe MT-output er der imidlertid risiko for, at slutresultatet ikke bliver af en kvalitet, der egner sig til udgivelse. På den anden side er det muligt, at der blot kræves en let, snarere end en fuld efterredigering for at opnå en kvalitet, der egner sig til udgivelse, hvis det rå MT-output er af god kvalitet. Så i stedet for at skelne mellem retningslinjer for let og fuld efterredigering, vil vi her skelne mellem to niveauer af forventet kvalitet. Der kan defineres flere niveauer, men her vil vi for overskuelighedens skyld holde os til to. Følgende diagram er et forsøg på at illustrere, hvad der menes med forskellige niveauer af efterredigering for at opnå forskellige niveauer af kvalitet, og hvordan dette kan variere alt efter den generelle kvalitet af det rå MT-output. Retningslinjerne, der er fremsat nedenfor, er skitseret som en gruppe retningslinjer, hvor enkelte retningslinjer kan vælges alt efter kundens behov og kvaliteten af det rå MT-output.

Retningslinjer for at opnå kvalitet, der er ”god nok”

”Godt nok” defineres som et resultat, der er forståeligt (dvs. man kan forstå hovedtrækkene i budskabet) og præcist (dvs. der formidles samme betydning som i kildeteksten), men uden at være stilistisk overbevisende. Teksten kan lyde, som om den er computergenereret, syntaksen kan være usædvanlig, og grammatikken er måske ikke perfekt, men budskabet er præcist.

  • Tilstræb en semantisk korrekt oversættelse.
  • Kontroller, at der ikke er tilføjet eller udeladt oplysninger.
  • Rediger indhold, der er stødende, upassende eller kulturelt uacceptabelt.
  • Brug så meget af det rå MT-output som muligt.
  • Grundlæggende staveregler gælder.
  • Indfør ikke rettelser, der udelukkende er af stilistisk karakter.
  • Rediger ikke sætninger alene med henblik på at forbedre tekstens naturlige flow.
  • Retningslinjer for at opnå kvalitet, der minder om eller svarer til human oversættelse:

Denne kvalitet defineres normalt som værende forståelig (dvs. slutbrugeren forstår budskabets indhold til fulde), præcis (dvs. der formidles samme betydning som i kildeteksten) og stilistisk solid, selvom stilen måske ikke er på højde med en oversættelse udført af en oversætter med målsproget som modersmål. Syntaksen er normal, og grammatikken og tegnsætningen er korrekt.

Tilstræb en grammatisk, syntaktisk og semantisk korrekt oversættelse.

  • Kontroller, at nøgleterminologien er korrekt oversat, og at termer, der ikke er oversat, figurerer på kundens liste over termer, der ikke skal oversættes.
  • Kontroller, at der ikke er tilføjet eller udeladt oplysninger.
  • Rediger indhold, der er stødende, upassende eller kulturelt uacceptabelt.
  • Brug så meget af det rå MT-output som muligt.
  • Grundlæggende stave-, tegnsætnings- og orddelingsregler gælder.
  • Kontroller, at formateringen er korrekt.

Best Practices Search